Om NYoga og Dorthe

Du guides med ord og tempoet er ofte roligt. Her handler det om kropsbevisthed, nærvær og tryghed.
Yoga bør være tilgængelig for alle, så alle føler sig set og mødt præcis hvor de er på netop den dag, så jeg prøver at tilpasse øvelserne til de forskellige kroppe.

Yogaen er for mig en måde at finde ro og balance frem for at komme ud i alle mulige og umulige stillinger.

Hej, det er mig der er Dorthe

Siden folkeskolen, som var mit første møde med yoga, er jeg altid vendt tilbage til yogaen, indimellem med lange pauser.
Først og fremmest er jeg selv en nysgerrig elev, på en rejse der aldrig ender.

Jeg bor i Hvidovre med min mand og vores to hunde.

Når jeg selv holder fri, nyder jeg naturen er i sær tiltrukket af at være ved vandet. Om sommeren er jeg meget ude i vores have. Desuden fik min mand overtalt mig til at starte til golf, så den rejse har jeg også begivet mig ud på, der er lang vej endnu, men det er sjovt og rigtig hyggeligt.

Dorthes CV

YinPower® – Kristine Marie Rost – 250 timer

Yin yoga – Sattva Yoga v/ Mari Nori Nordstrøm

Sensorisk sprog for yogalærere – Birgitte Gorm Hansen – 100 timer

Exam. hatha yogalærer – Dansk Yoga – 800 timer

Restorativ yoga – Restorativ Livsstil – 60 timer

Yoga nidra kursus – Sussie Jensen

Yoga mod Stress – Anne Goncalves – 100 timer

Klangterapeaut – Lotte Koch

Hatha yoga – Blue Osa v/ Yogi Aaron, Costa Rica – 200 timer

Markedsføringsøkonom -Niels Brock

Ydelser

Ugentlige hold

Her går du til yoga på et fast hold. Enten mine egne hold eller gennem en aftenskole.

Private 1:1 sessioner

Med 1:1 yoga er det sessioner tilpasset til din krop og dine ønsker. Det kan være en blanding af Yin Yoga Massage og aktive eller passive stillinger, 100% tilpasset din krop – DIN yoga, DIN krop.

Bindevævsterapi

Bindevævsterapi kan løsne spændinger, ændre kropsholdningen og øge blodcirkulationen i vævet.

Workshops og events

En workshop / event varer oftest 2,5 time. Det kan være workshops eller events der har fokus på Yinpower®, Yin yoga, fødder, skuldre, ryg og nakke, restorativ yoga, yoga og klang, klangmeditation, fokus på åndedrættet osv. Mulighederne er mange og har du ønsker er du velkommen til at byde ind med forslag.

Firma yoga

Vil I som virksomhed hjælpe med at gøre noget godt for jeres medarbejderes kroppe, så der måske mindskes stress eller bl.a. ryg, skulder og nakkeudfordringer?
Her kan det være en idé med firmayoga, hvor jeg kommer ud til jer og underviser jeres medarbejdere i en time.

Hovedets pusterum

Når du kommer til yoga, så kan du blot lade dig guide af mine ord og lade hovedet få en pause.
Du vælger selv, hvor lidt eller hvor meget din krop vil være med til. Det vigtigste er at lytte til kroppen og hvis noget ikke føles rigtigt, så er det vigtige at lytte til kroppen end at lytte til mig. Blot fordi jeg guider ind i en stilling behøver ikke betyde at det er den rigtige stilling for dig netop den dag.

Følg NYoga